

Jeg samarbejder med De Grønne Busser, der i mange år har tilbudt kurrejser til Swinoujscie - en idyllisk kurby fra det 18. århundrede. Byen, der ligger lige ud til Østersøen og grænser op til Tyskland, er bl.a. kendetegnet ved smukke skovområder og kilometerlang sandstrand.
To gange om året rejser jeg med Grønne kurrejser til Hotel Polaris, hvor jeg tilbyder daglige yogasessioner, der understøtter udrensningsprocessen/diæten og de faser, som du gennemgår mentalt og fysisk under kuropholdet. Jeg kan varmt anbefale at kombinere kuren med yoga, hvis du har en tendens til at glemme at passe på dig selv, eller blot ønsker at:
- kickstarte en sundere livsstil
- tabe nogle kilo
- begrænse dit sukkerindtag
- stabilisere dit blodsukker.
Under opholdet er der også mulighed guidet introduktion til vinterbadning, vandgymnastik i opvarmet pool og morgengymnastik på stranden. Området er fantastisk til gå-/og løbeture, fx på stranden eller i skov og parker.
Bemærk, at vi rejser fredag og kommer hjem søndag. Ved kurophold af 10 dages varighed, er vi således kun væk i 6 hverdage. Der er WiFi-dækning på hotellets værelser, hvis du har brug for at arbejde under opholdet.
Du finder kurprogrammer for 10-dagesophold med tilkøb af henholdsvis fuldt yogaprogram og 4-dages yogaforløb nedenfor. Bemærk, at der kan blive foretaget små justeringer i programmerne.
10-dages kurophold med fuldt yogaprogram (marts og oktober)
10-dages kurophold med 4-dages yogaforløb (maj og november)
Hvis du er nysgerrig på kuren eller tænker, at det kunne være noget for dig, kan du læse mere her.
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at høre mere.
Næste grønne kurrejse med mulighed for tilkøb af yoga:
6.-15. marts 2026
(fuldt yogaprogram kan tilkøbes)
6.-22. marts 2026
(fuldt yogaprogram kan tilkøbes)
22.-31. maj 2026
(4-dages yogaforløb kan til købes)
2.-11. oktober 2026
(fuldt yogaprogram kan tilkøbes)
6.-15. november 2026
(4-dages yogaforløb kan tilkøbes)
6.-22. november 2026
(4-dages yogaforløb kan tilkøbes)
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - Sisse Mikkelsen 2026

Mine samarbejdspartnere:
DCT DANS
KissArt
De Grønne Busser
Øbjerggaard